
Hunde på Dyssegaarden
På Dyssegaarden kan du møde Broholmerne Vigga og Ludvig
Vigga er en stor og glad gårdhund, der har rundet de 65 kg. God som dagen er lang og aldeles modtagelig for kærlige klap og nus.
Ludvig var hvalp sidste jul og er nu vokset Vigga over ryggen. Ludvig er stadig kun en unghund – men skal være gårdens næste store og rare gårdhund.
Vi vil sætte pris på, at vores gæster ikke giver vores hunde noget at spise, da Broholmere er meget glade for mad og har svært ved at sige nej:-)
Vi elsker at få hunde på besøg. De skal være velkomne – så længe de er i snor.
Dyssegaardens plantager bruges i øvrigt til oplæring af specialtrænede hunde til mange forskellige formål. Både til at lede efter forsvundne mennesker, lede efter specifikke genstande eller stoffer.

